BBRT 900 XL dækfritrykkeren fra AHCON trykker dækket frit af fælgen på den horisontale led. Eller med andre ord en af de mest optimerede og moderne måder at frigøre dæk fra fælgen.
Maskinen er beregnet til person- og varevognsdæk, og er en såkaldt halvautomatisk maskine.
BBRT 900 XL adskiller sig fra BBRT 900 ved at kunne håndtere fælgbredder op til 350 mm/14 ".
Brug af fritrykkeren betyder både langt færre trykskader på fælgen og en langt bedre arbejdsposition end ved traditionelle vertikale dækfritrykkere.
Dækfritrykkeren har to højdeindstillinger og en funktionel hjulvendeplade, som sikrer, at man nemt og ubesværet kan vende hjulet under arbejdet – helt uden at skulle løfte hele hjulets vægt. Ergonomien er med andre ord i højsædet ved brug af AHCONs dækfritrykker.
For optimalt udbytte af maskinen, kobles den sammen med AHCON Trolley lift.